Ladywalk Tarm
Kære Ladywalk deltager
Tusind tak fordi du valgte at deltage i Ladywalk 2025, og dermed er med til at støtte det gode formål.
Heldigvis tilsmilede vejret os igen i år, og det var en fornøjelse at se alle jer glade kvinder både på pladsen og ude på ruterne.
Her en personlig hilsen fra Ladywalk Tarm.
Vi håber meget på at se dig igen i 2026
Vi glæder os til at se dig i Tarm mandag den 18. maj 2026
Praktisk info
Toiletter
Parkering
Mad og drikkevarer
Praktisk info
Adresse:
Markedspladsen
Engvej
6880 Tarm
Transport til startstedet:
Der er mulighed for at komme med offentligt transportmiddel til Tarm, kommer du med bus eller tog er det en gåtur på ca. 5-7 min. Hvis du kommer i bil se parkeringsmuligheder under parkering.
Startstedet:
Startstedet åbner kl. 15.30 og der er fælles start kl. 18.00
Udlevering af t-shirt og rygposer:
På markedspladsen har vi opstillet et telt, hvor der vil være udlevering af T-shirt og rygposer til både enkeltpersoner, hold og eftertilmelding (tilmelding på dagen) se skiltning i teltet.
Husk at medbringe din bekræftelse som du har modtaget på e-mail. Er du på et hold, så husk dit holdnavn og lav aftale om, hvem fra dit hold der henter kassen med T-shirts og rygposer.
Har du spørgsmål på dagen henvend dig i informationen i teltet, hvor vi står klar til at hjælpe dig.
Tilmelding:
Tilmeld dig senest den 29. april pris kr. 185,-.
Tilmelding på selve dagen pris kr. 235,-.
Program:
Kl. 15.30 Pladsen åbner
Kl. 15.30 Åbning for udlevering af T-shirts og rygposer
Kl. 15.30 Hygge på pladsen
Kl. 16.50 Musik på pladsen v/ Blø Brø, Tarm
Kl. 17.40 Velkommen og åbningstale v/ Maja Johnsen TFGF
Kl. 17.50 Overrækkelse af pokaler til de tre største hold
Kl. 18.00 Start
Kl. 21.30 Alle er i mål og vi afslutter dagen
Betaling:
På pladsen er der mulighed for at betale med MobilePay eller kontant.
Væske på ruten:
Der vil være væskedepot på både 7 km og 12 km ruten.
Tilskuere:
Du må gerne invitere din mand, familie eller andre med ud for at heppe, de er velkommen på pladsen. Det er en kæmpe oplevelse at se flere tusinde kvinder, der går i samlet flok ud i NATURENS RIGE, i ens T-shirts og med smil på læben.
Spred det gode budskab:
Du kan medvirke til at udbrede det gode budskab ved at bruge dit netværk, sende mail eller lægge det på Facebook, så flest mulige af dine kollegaer, venner og familie også får lyst til at deltage.
Det er så sjovt at gå sammen med nogle man ikke ”plejer” at gå sammen med.
Toiletter
Der er opstillet toiletvogne på pladsen.
Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder forskellige steder i Tarm tæt på startstedet, se kortet her.
Vi vil opfordre til samkørsel, hvis det er muligt, det er hyggeligt, at køre sammen.
Mad og drikkevarer
Der er mulighed for køb af mad og drikke på pladsen, som du kan nyde ved borde eller på medbragt tæppe på græsarealet ved Markedspladsen og langs Kirsebæralleen.
Mere herom senere
Rutebeskrivelse
Rutebeskrivelse
3 km
7 km
12 km
3 km
3 km:
Alle starter ved Markedspladsen i Tarm og går via asfalteret vej og sti, du drejer af udenfor byen og fortsætter via stisystemet. For at komme i mål, går du langs vores flotte Kirsebæralle og ender ved Markedspladsen.
Denne rute er børne- og handicapvenlig.
7 km
Ruten går ud i Naturens Rige.
Alle starter ved Markedspladsen i Tarm og går via asfalteret vej og sti ud af byen, hvor du fortsætter videre ad asfalteret sti og vej mod Lønborg kirke hvor du går via markvej mod Skjern å og følger en grusmelssti. Denne sti fortsætter langs Tarm Bybæk, indtil du fortsætter videre ad asfalteret vej og sti. Her går du nu langs vores flotte Kirsebæralle og ender ved Markedspladsen.
Undervejs på ruten er der væskedepot.
Rigtig god tur ud i Skjern Å deltaet og Naturens Rige
12 km
Ruten går ud i Naturens Rige.
Vi starter ved Markedspladsen i Tarm og går via asfalteret vej og sti ud af byen mod Lønborg kirke, bag kirken ses Borgbanken som er vendepunktet. Herfra går turen tilbage, hvor du kommer forbi Pumpestation Syd, fortsætter langs Skjern å og slutter ved den flotte Kirsebæralle og Markedspladsen.
Undervejs på ruten er der væskedepot.
Rigtig god tur ud i Skjern Å deltaet og Naturens Rige.
Kontakt den lokale arrangør
Har du spørgsmål angående startstedet i Tarm, er du velkommen til at kontakte den lokale arrangør.
- Tarm-Foersum GF
- 50 86 93 06